Fodboldmål
Fodboldmål til haven er en fantastisk måde at få gang i en fodboldkamp på. På BR.dk har vi små og store fodboldmål til børn, der vil spille bold i haven.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om fodboldmål
Fodboldmål til haven
Små fodboldentusiaster fortjener det bedste udstyr, når der skal sparkes bold i haven. Hvad er bedre end at have sit eget fodboldmål? Med vores fodboldmål kan du gøre dit barns drøm til virkelighed og forvandle haven til et fodboldstadion. Her kan børnene øve sig på at skyde på mål, frispark og det afgørende straffespark!
Der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning – og har I en have, er der altså ikke nogen undskyldning for ikke at snuppe et spil fodbold. Sammen med de mange andre muligheder for sjov udendørs leg giver små fodboldmål i haven mulighed for at få rørt sig og grinet - både sommer og vinter.
Træn skudteknikker med fodboldmål til børn
Fodboldmål er ikke bare en ramme med et net. De er en kilde til leg, motion og udvikling af fodboldfærdigheder. Med et fodboldmål i haven kan børnene øve sig på deres skudteknikker, samtidig med at de får masser af frisk luft og motion. Der er derfor mange fordele ved at have sin egen fodboldbane i haven:
- Fodbold er den perfekte blanding af udendørs action og frisk konkurrence.
- Fodboldmål er ideelle til både solotræning og holdspil.
- Fodboldmål behøver ikke fylde så meget i haven, men giver alligevel anledning til masser af leg.
Kan du få din fodbold i mål? Med et eller flere fodboldmål i haven kan det nærmest være umuligt ikke at forsøge, hvis der ligger en fodbold inden for sparkevidde. Find din indre Messi eller Ronaldo frem og tag udfordringen op, når den byder sig. Det giver mange gode grin hos børn såvel som voksne.
Fodboldmål i flere størrelser
Vores fodboldmål til børn kommer i forskellige størrelser, så I kan vælge de mål, der passer bedst til jeres have. Vi har alt fra små fodboldmål, der er foldbare, til store fodboldmål, der minder om dem, som børnene kender fra den store fodboldbane. Generelt kan fodboldmål deles op i følgende størrelser:
- 3-mands mål: 1,5 m x 1 m.
- 5-mands mål: 3 m x 1,5 m.
- 7-mands mål: 5 m x 2 m.
- 8-mands mål: 5 m x 2 m.
- 11-mands mål: 7,32 m x 2,44 m.
Vi har også minifodboldmål, der er mindre end et 3-mands mål og andre størrelser på fodboldmål. De små og store fodboldmål giver mulighed for, at I kan vælge mål, der passer til det antal spillere, der skal være med i kampen. Samtidig kan I også vælge mål efter størrelsen på haven og hvor ofte I bruger jeres fodboldmål.
Vælg det rigtige fodboldmål til børn
Når du har besluttet, at det skal være muligt at score mål i haven, så har vi fodboldmål i en række forskellige modeller og størrelser, du kan vælge imellem. For at finde det rigtige sæt fodboldmål, kan du overveje, om de skal være:
- Flytbare: Så du kan pakke dem sammen, når de ikke er i brug, eller når haven skal bruges til noget andet. Vi har både lette og sammenklappelige modeller, såsom pop-up mål, der hurtigt og nemt kan sættes op og pakkes væk igen.
- Stabile: Hvis du gerne vil have muligheden for at tyre på mål, uden at målet vælter eller flytter sig, så er der også flere kraftige og stabile modeller at vælge imellem i vores udvalg.
- Store/små: Hvis I har en stor have, og målene skal være der permanent, kan store fodboldmål være et godt valg. Hvis I gerne vil have mere fleksible fodboldmål, der passer til mindre børn, er små fodboldmål et godt valg.
Derudover er størrelsen af din have naturligvis også vigtig, da det har indflydelse på, om der er plads til et stort fodboldmål, eller om I skal nøjes med et lidt mindre mål. Se hele udvalget af fodboldmål til haven herover, og bestil allerede i dag. Fløjt kampen i gang med et fodboldmål her fra siden!
Træn dine færdigheder med en fodbold rebounder
En fodbold rebounder er som en boldtrampolin. Her behøver du ikke en makker, der skal aflevere boldene til dig. Du skyder bare bolden op på nettet, som derefter kaster bolden tilbage til dig. Her kan du træne skudteknikker, afleveringer, hovedstød og mange andre fodboldfærdigheder.
Fodbold rebounderen kan indstilles i forskellige vinkler, så du kan variere tilbagekastningen af bolden. Det giver dig mulighed for at øve tæmning af bolden, redning af bolden og skud på mål. De mange vinkler gør det muligt at variere og justere din fodboldtræning efter dine behov.
Køb fodboldmål og fodbold rebounder på BR.dk
På BR.dk finder du fodboldmål fra kendte brands som My Hood, Salta, ASG og Homegoal. I udvalget finder du også de smarte fodbold rebounders, så du kan træne dine skudteknikker alene. Gør dig klar til fodboldtræning med mål og rebounder fra BR.dk.