Cykelstole til børn
Tag barnet med på cyklen med en praktisk cykelstol. På BR.dk finder du en barnestol til din cykel i fine farver og som passer til de fleste cykler.
Cykelstol til barn – komfortabel transport
En cykelstol til baby og børn er den perfekte løsning, hvis du skal cykle med dit barn. Måske afleverer og henter du børn på cyklen? Eller måske vil du bare have en smart måde at have dit barn med på farten? Med en cykelstol til børn og babyer kan du tage børnene med på tur.
I vores udvalg af cykelstole finder du praktiske cykelstole fra Polisport, som du kan montere på din cykel. Du finder også barnestole til cyklen, der kan monteres enten foran eller bagpå. Vi har barnestole i forskellige farver og designs, der passer til mange cykler.
Hvornår må baby sidde i cykelstol?
Det anbefales, at babyer først bruger en cykelstol, når de selv kan sidde op uden støtte. Det afhænger meget af barnets motorik, og derfor er der ikke en specifik alder. De fleste børn kan dog sidde selv, når de er omkring 9-12 måneder. Det er vigtigt, at barnet kan sidde stabilt i stolen under cykelturen.
Skal jeg have cykelstol foran eller bagpå?
Når du skal vælge den rigtige cykelstol til dit barn, er det vigtigt at overveje, hvilken montering der passer bedst til jeres behov. Tænk også over, hvordan du bedst kan lide at cykle med dit barn og hvad der giver mening for jer. Der findes cykelstole, der kan monteres på forskellige måder afhængigt af modellen:
- Cykelstol foran: Med denne type cykelstol kan du holde dit barn tæt på dig under turen, og barnet kan se frem for sig. Du skal dog være opmærksom på, om din cykel er konstrueret til det og kan holde til at bære vægten.
- Cykelstol bagpå: Til større børn er en cykelstol bagpå en bedre og mere komfortabel løsning med mere plads til barnet og udstyr på cykelstolen. Det kan dog være svært for dig at have en taske eller andet på ryggen imens.
Monteringen af cykelstolen afhænger også af barnets alder og størrelse. En cykelstol foran er beregnet til små eller mindre børn, mens en cykelstol bagpå er beregnet til større børn. Det betyder, at du skal skifte cykelstolen, når dit barn bliver for stort, hvis du monterer den foran.
Tips til brug af barnestol til cykel
Udover at huske din egen cykelhjelm, er det selvfølgelig også vigtigt, at du husker cykelhjelmen til dit barn. Derudover har Rådet for Sikker Trafik samlet et par anbefalinger, som du bør følge, når du cykler med dit barn i en cykelstol:
- Cykelstolen skal sidde ordentligt fast på cyklen.
- Spænd selerne ordentligt, så barnet ikke kan rejse sig op under cykelturen.
- Barnets fødder skal spændes fast i fodhvilerne, så de ikke risikerer at komme ind i hjulet.
- Forlad aldrig din cykel, mens dit barn sidder i cykelstolen, da cyklen kan risikere at vælte.
Uanset om du leder efter en cykelstol til montering på bagagebærer eller til frontmontering, så anbefaler vi, at du altid undersøger kvaliteten og sikkerheden inden dit køb. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at du er ekstra opmærksom på cykelturen, når du har et barn med i cykelstolen.
Find barnestol til cykel på BR.dk
På BR.dk finder du smarte barnestole til cyklen, så du kan tage dit barn med ud i det blå på en dejlig cykeltur. Husk at spænde barnet ordentligt og korrekt, inden du sætter dig op på jernhesten. Når barnet bliver større, finder du også løbecykler og børnecykler på BR.dk.