Jul
Få en magisk jul med Fætter BR! Skab ægte julestemning med inspiration til DIY julepynt, kreativ gaveindpakning, ønskelisten og meget mere. Julen er eventyrlig og fuld af sjov og familiehygge.
Magiske julegaver til børn
Find årets julegaver til børnene på BR.dk. Vi har samlet vores bedste bud på julegaver til børn ét sted, så det er nemt og overskueligt for dig at finde lige præcis de gaver, der vil skabe den største glæde hos børnene juleaften. Få en magisk juleaften med julegaver fra BR.dk.
Gør ventetiden lidt sjovere...
GAVER TIL HELE DECEMBERLad julehyggen begynde
Guides og inspiration til julOfficiel leverandør til julemanden 🎅🎁
En magisk julenat får Fætter BR besøg af en af sine gode venner ✨ Kan du gætte, hvem det er? Julen bliver helt sikkert BR-tyrlig i år. 🎅
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om jul
Jul for børn på BR.dk
Der findes intet bedre, end når julen endelig står for døren. Hjemmet pyntes op som aldrig før, gaderne lyses op af dekorationer, og familien rykker lidt tættere sammen derhjemme. På BR.dk holder vi julen i børnehøjde - for hvem elsker julen, som børnene gør?
December byder på et væld af børnevenlige juleaktiviteter, som både familie og legekammerater kan deltage i. Så skru op for julemusikken, saml jer om spisebordet, og lad jer inspirere af BR.dk’s store juleunivers.
Julen er hjerternes - og børnenes - fest
Juleaften er lig med julemad, julegaver, dans om juletræet, sang og familiehygge for alle pengene! Men dagene op til den store aften kan være lange - specielt for et barn. Der er heldigvis mange gode aktiviteter, som kan fylde dagene med julemagi:
- En julekalender er et must - særligt når man er barn. Lad dit barn vælge sin helt egen julekalender, som skaber glæde hver dag og hjælper med at tælle ned. Det er både sjovt og lærerigt!
- Lav en fin pakkekalender med små kalendergaver til hver dag i december. Eller måske dit barn skal have adventsgaver hver søndag i stedet? Uanset hvad finder du masser af inspiration til gode kalendergaver på BR.dk.
- Slå kreativiteten løs, og giv jer i kast med hjemmelavet julepynt. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for de julemotiver, der kan skabes omkring spisebordet.
- Lad børnene deltage i gaveindkøbene! På BR.dk har vi et væld af gaver til børn i form af legetøj, og børnene vil helt sikkert elske, hvis de må være med.
Disse aktiviteter er i børnehøjde, og børnene vil helt sikkert elske at bruge tid med familien og mærke, hvordan julestemningen spreder sig, når aktiviteterne går i gang. Syng en julesang, bag pebernødder og hør julemusik - så kan alle mærke julen.
Gode idéer til at tælle ned til jul
Mange børn venter i spænding, når juletiden nærmer sig. Det kan være svært for de små at forstå, at der skal gå hele 24 dage af december, før det er gavetid og hygge med familien. Derfor får du her et par idéer til, hvordan I kan tælle ned til jul.
Kalenderlyset er selvfølgelig den mest populære måde at tælle ned på, men der findes også andre måder at gøre det på. Vores forslag kombinerer nedtællingen med små julerier og aktiviteter, så nedtællingen er forbundet med ekstra hygge og spænding til den store dag.
1. Lav en kalender
Og her mener vi ikke en med chokolade. I kan lave jeres egen kalender, hvor I tegner felterne på et stykke papir. Herefter kan I dekorere kalenderen med julemotiver som stjerner, hjerter, juletræer og slikstokke. Så kan børnene selv krydse dagene af.
2. Lav juleaktiviteter til advent
Søndage i advent er perfekte til ekstra julehygge med familien. Første søndag i advent kan I bage julesmåkager, så I har godter til julekalenderen om aftenen. Anden søndag i advent kan I lave julepynt til juletræet.
Tredje søndag i advent kan I skrive julekort til klassekammeraterne eller familien. Fjerde søndag i advent står julen for alvor for døren, så her kan I at slappe af, se en julefilm og nyde nogle af de julegodter, I har bagt. I kan selvfølgelig også fælde årets juletræ, lave hjemmelavede æbleskiver eller noget helt tredje.
3. Nissehistorier
Hvis I er så heldige, at der er flyttet en nisse ind hos jer, så er det en oplagt mulighed for dig som forælder at skrive små nissehistorier. Hvad har nissen foretaget sig i nat, hvor kom den fra og hvor skal den hen, når julen er ovre?
Når børnene står op om morgenen, kan I læse nissehistorierne højt ved morgenbordet, mens kalenderlyset er tændt. Børnene vil elske at høre om nissens gak og løjer og hvad den ellers har oplevet, mens de har sovet trygt i deres senge.
4. Julelege
Små julelege er også gode at bruge som nedtælling til jul. Det kan være, at I en dag skal spille mus med pebernødder, dyste om, hvem der kan flette et julehjerte hurtigst, eller lave en lang guirlande til stuen.
I kan også lave en julequiz, hvor børnene skal svare på ét spørgsmål om dagen. Spørgsmålene behøver ikke at være svære, og I kan holde et overblik over, hvem der har fået flest point. Det kan være spørgsmål som:
- Hvor bor julemanden?
- Hvad hedder musen, der spiller banjo?
- Hvilken grøntsag bruger man som næse på en snemand?
- Hvad elsker nisser at spise?
- Hvad hedder rensdyret med den røde tud?
I kan selv finde på spørgsmålene afhængigt af, hvor gamle børnene er. I kan også stille spørgsmål om børnenes yndlingsjulekalender, der er blevet sendt i fjernsynet. Det er en hyggelig aktivitet, hvor børnene samtidig kan lære lidt om julen.
Hold jul med Fætter BR
Fætter BR elsker jul lige så meget, som ethvert barn gør! Er du i tvivl om, hvad du skal give dit barn i julegave, eller har dit barn sat kryds ved stort set alle legesagerne i årets Ønskebog? Så kan du heldigvis finde den perfekte julegave til dit barn lige her på BR.dk.
For at gøre ventetiden op til juleaften lidt mere spændende, kan I også give jer i kast med nogle af de mange sjove juleaktiviteter, I finder øverst her på siden. Så får juleferien hurtigt ben at gå på, og pludselig er det blevet juleaften med sang, dans og gaver.
På BR.dk elsker vi højtider, og derfor samler vi en masse gode julesager her på siden, så I kan blive helt klar til juleaften. Når I giver jer i kast med juleaktiviteterne, er vi sikre på, at I kan mærke julefreden sænke sig i hjemmet.