365 dages bytteservice i butikkerne og på BR.dk   |  Fri fragt på køb over 599,-
Ønskeliste
Din kurv

Stormsikring af trampolin

Få hjælp til trampolin stormsikring

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til stormsikring trampolin

 

Vi har altid været vant til at stormsikre vores havemøbler, men da trampoliner pludselig blev en landeplage ved stormvejr, fandt vi ud af, at de kan flyve rigtig langt i blæsevejr! 

Selvom en trampolin vejer meget og er uhandy for os at flytte rundt på, så kan vinden altså rigtig nemt få fat nedefra - og så er det kun vindstyrken, der bestemmer, hvor langt den flyver. 

 

Stormsikring trampolin - hvorfor?

Vi forbinder for det meste trampoliner med noget sjovt. Her kan børnene hoppe højt, lave tricks og lege alverdens trampolinlege. Med en trampolin er du sikret latter fra børnene og masser af sjov og ballade.

Men når det danske vejr viser sig fra sin mørke side, kan kraftig blæst flytte trampolinen. Trampoliner, der kommer flyvende, er farlige for mennesker, og de kan skade fx biler drivhuse - og trampoliner er altså ligeglade med, om det er hos dig eller naboen.

Derfor er det vigtigt, at du stormsikrer din trampolin, så den ikke ender i hækken eller hos naboen. Vi hjælper dig med, hvordan du sikrer trampolinen i stormvejr, så den forhåbentlig står klar til brug dagen efter igen. 

Læs vores 5 råd nedenfor, og se med i videoen, hvordan du monterer et stormsikringssæt. 

5 gode råd til at stormsikre din trampolin

Medmindre du skiller trampolinen ad hvert efterår, er det altså en god idé, at du anskaffer et stormsikringssæt til din trampolin. Både fordi trampolinen stadig kan være sjov efter august, men også fordi vi oplever flere og flere kraftige vinde i Danmark. 

Men hvad er det rigtige at gøre for at sikre trampolinen? På BR.dk har vi 5 gode råd, som du kan følge, hvis du frygter, at vinden tager trampolinen, og dem kan du læse nedenfor.

 

1. Fjern sikkerhedsnettet

Sikkerhedsnettet er godt på mange punkter, men når vi snakker stormsikring, har du altså her en ekstra faktor, du skal være opmærksom på. Vinden kan nemlig tage fat i sikkerhedsnettet, og derfor kan det være en god idé at fjerne det i tilfælde af storm.

 

2. Fjern springdugen

Ligesom med sikkerhedsnettet, kan vinden få fat i springdugen. Springdugen er den dug, der er spændt ud mellem fjedrene og som børnene hopper på. Derfor kan det på samme måde være en god idé at fjerne den i tilfælde af vind. 

 

3. Ryk trampolinen i læ og fastgør den med et stormsikringssæt

Hvis du rykker trampolinen hen i nærheden af en mur eller nogle træer, hvor den kan stå i læ, kan vinden ikke få fat fra lige så mange sider. Du kan med fordel fastgøre den med et stormsikringsæt, som kan købes her på BR.dk - alternativt med et reb til skuret, legehuset eller en anden fast konstruktion, hvis du ikke har nået at investere i et stormsikringssæt, inden det trækker op.

 

4. Vend trampolinen på hovedet

Hvis du ikke ønsker at fjerne springdugen, kan du i stedet vende trampolinen på hovedet. På den måde kan vinden ikke få fat nedefra. Samtidig er det nemt at vende trampolinen om igen, når blæsten er aftaget, og børnene gerne vil hoppe igen.

 

5. Skil trampolinen ad, og opbevar den indendørs

Det er den komplicerede, men sikre løsning, for dig, der ikke vil risikere noget! Det giver selvfølgelig ekstra arbejde, når den skal sættes op igen, men det betyder også, at du slipper for at hente den i hækken eller hos naboen, når der har været kraftig blæst.

 

Hvad kan du bruge til at sikre trampolin mod vind? 

Ved blæst af storm- eller orkanstyrke kan det være nødvendigt at lave en eller flere foranstaltninger udover et forankringssæt, så din trampolin ikke blæser væk. Hvis du både anskaffer et forankringssæt og følger nogle af vores råd ovenover, så er du i hvert fald på den sikre side. 

Det er vigtigt, at du vælger et stormsikringssæt, der passer til det antal ben, din trampolin er udstyret med. Hvis den har mere end fire ben, skal du ofte bruge to sæt. 

Se i videoen her, hvordan det monteres: 

Populære mærker