Nedtælling til jul
Sjov nedtælling til juleaften med BR's DIY-guirlande
"24, 23, 22..." puuha, hvor er der længe til juleaften! Sådan føles det i hvert fald ofte for børn. Hvis du også har et par utålmodige julenisser derhjemme, så er det en oplagt julekrea-idé at lave den her fine nedtællingsguirlande, som I kan hænge op som julepynt derhjemme.
Se her, hvordan du laver en nem, sjov og hyggelig nedtælling til juleaften her!
Det skal du bruge:
Dét skal du bruge til at lave guirlanden: Karton, rulleøjne, piberensere, saks, limpistol, klipsemaskine og eventuelt glimmer-mosgummi.
Start med at klippe strimler til både snemand og Rudolf. Der skal bruges 25
ringe til hver guirlande.
Klips ringene sammen som en guirlande med en hæftemaskine.
Giv snemanden øjne på den øverste ring.
Klip en gulerodsnæse af en orange piberenser og lim den på med en limpistol.
Klip en hat af sort karton og lim den på.
Giv Rudolf øjne på den øverste ring.
Klip en snude af en rød piberenser og lim den på med en limpistol.
Lav to gevir af brune piberensere.
Lim geviret på med en limpistol.
Skriv kalendertal på Rudolf. OBS. Nummer '1' skrives på den nederste ring.
Skriv kalendertal på snemanden. OBS. Nummer '1' skrives på den nederste ring.
Markér hver søndag i advent - f.eks. med glimmer-mosgummi.
Hæng de søde nedtællingsguirlander op på børneværelset.
Hver dag klippes en ring af - så er nedtællingen til juleaften i gang!
"Er det juleaften nu?"
Du slipper nok ikke helt for spørgsmålet derhjemme, men med den her nedtællingsguirlande bliver det i hvert fald mere visuelt for børnene, at juleaften nærmer sig i takt med, at guirlanden bliver kortere og kortere.
Vi ønsker jer den dejligste december og vi glæder os til, at tælle ned til juleaften sammen med jer.
"3, 2, 1 - GLÆDELIG JUUUUL!"
Lad julehyggen begynde
Guides og inspiration til jul